PKJ Robotics tilbyder en række af 2D og 3D vision-løsninger og produkter, der både sælges på komponentniveau eller som en totalløsning, hvori vi integrerer produkter eller hele systemer i en ny eller eksisterende produktion for jer.
Vision kan benyttes til mange formål, og vi kan integrere det for jer i hele anlæg, industrirobotter og kollaborative robotter. Vision-løsningerne håndterer opgaver som inspektion af position og størrelse, justering afstand fra objekter samt kvalitetskontrol og meget mere.
Vision omsætter digitale billeder til information via 2D eller 3D, og kan forstås som produktionlinjens eller robotternes “smarte øjne”.
VISION: ROBOTTER
Vision bruges ofte sammen med robotter for at øge effektiviteten og den samlede værdi for virksomheden. Disse typer robotter kan være industrirobotter såvel som kollaborative robotter, såsom Franka Emika Cobot. Monteringen af vision på robotter, åbner ligeledes op for et hav af muligheder.
2D KAMERA/VISION-LØSNINGER
2D vision bruges blandt andet til at løse positionerings-, inspektions-, måle- og læseopgaver, f.eks. pick and place. Teknologien er især nyttig til objekter med høj kontrast, eller når tekstur eller farve på et objekt er nøglen til løsningen. Kameraet registrerer f.eks. objekters positioner (X, Y) ved at sammenligne variationer i kontrast.
3D KAMERA/VISION-LØSNINGER
3D vision gør det muligt at registrere objekters data i alle dimensioner (X, Y, Z) meget præcist og i realtid. 3D vision registrerer objekter og fortæller robotten, hvor objekterne befinder sig – uanset deres position. Dermed kan den varetage opgaver, der ikke er muligt med 2D vision, f.eks. bin picking. 3D vision kan ligeledes tage højde for uventede variabler i miljøet.
VISION: MASKINER
Et eksempel på machine vision er en produktionslinje, hvor adskillige produkter strømmer ned ad linjen foran et smart kamera, der omsætter billedet til information, og analyserer det ud fra et sæt af prædefinerede kriterier. Hvis kriterierne er opfyldt, kan objektet fortsætte – hvis ikke, vil genstanden blive sorteret fra til yderligere inspektion.