Fanuc
Hvorfor bruge industri robotter?
Det er ikke altid let at gennemskue hvilken type af robotter, der er mest velegnet i produktionen. Både industrirobotter og kollaborative robotter har mange styrker, men skiller sig dog markant ud fra hinanden på særligt 2 punkter nemlig Sikkerhed og Hastighed
Typer af Robotter
Ikke alle robotter er skabt med samme udgangspunkt. I den ene ende af spektret er de mindre kollaborative cobots, der på mange måder minder meget om industrirobotter ift. Præcision og bevægelser. De kollaborative cobots kører dog med lavere hastighed men er sikkerhedsmæssigt til at arbejde frit omkring og meget intuitive at omstille/programmere for brugeren. Industrirobotterne derimod tager tunge løft, høj præcision, hurtige bevægelser, men skal sikkerhedsmæssigt skærmes af med Sikkerhedshegn, lysgitter eller sikkerhedsscanner.
Et par hurtige regler omkring valg af robotter:
Industrirobotter: Hurtig cyklustid, Tunge løft, sikkerhed via hegn, lysbom eller scanner
Kollaborative cobots: Langsom cyklustid, lette løft, nem programmerbar, kan arbejde frit
Fleksibilitet, kvalitet og præcision
Industrirobotter har gennem de sidste 40 år bevist deres kvalitet, præcision og fleksibilitet i Industrien. De sikre ensartet produktion døgnet rundt og kan hjælpe til at fjerne tungt opslidende arbejde, og netop der kan robotter gøre en stor forskel ved at være med til at højne virksomheders stadig voksende krav til et forbedret arbejdsmilijø.
Rivende udvikling og høj ROI
Robotter er i øjeblikket inde i en rivende udvikling og efterspørgslen vækster med 50-70 % årligt, og mange nye modeller bliver løbende introduceret. For industrirobotter er payback perioden gennemsnitligt 1-3 år.
Robotter er fremtidens løsning til virksomheder der vil automatisere og sikre deres produktioner og give virksomheden bedre konkurrence vilkår. Robotter er idéel for både masseproduktion og high-mix/low-volume produktioner, og kan med fordel anvendes i alle aspekter af automationsprocesser.
Forbedret arbejdsmiljø
Robotter anvendes ofte til monotone og gentagende opgaver der på den lange bane er nedslidende for personer. Derfor skal robotten ses som en hjælper der kan aflaste personer og frigør dem for mange af de risici, som arbejdet kan indebære.
All-around et positivt aktiv for virksomheden
En undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut i samarbejde med Industriens Fond, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet viser, at virksomheder, der har anskaffet sig en robotter oplever, at medarbejderne både er blevet mere produktive og har fået en større arbejdsglæde.
Undersøgelsen viser også, at det er lettere at tiltrækkere mere kvalificeret arbejdskraft.