R-22 - Nordens største messe
PKJ Robotics deltager i R-22, Nordens største robotmesse, den 23.- 25. marts 2022 i Odense Congress Center.
R-22 robotmesse er et nyt koncept, der samler nordiske aktører på robotmarkedet indenfor forskellige brancher. Den har til hensigt at vise mulighederne for implementering af drone- og robotteknologi i virksomheder. Messen har desuden også en vision om at gøre automatisering og teknologierne mere tilgængelige.
Find PKJ Robotics og Franka Emika-robotten på messen
PKJ Robotics udstiller med den nye innovative kollaborative robot fra Franka Emika, der er en højsensitiv cobot med en payload på 3 kg. Robotten har en rækkevidde op til 855mm, og den er konstrueret og designet i Tyskland. Den er perfekt til operationer, hvori den indgår i samarbejde med mennesker. Franka Emika Cobot har en bred vifte af forskellige værktøjer såsom Pick&Place, bin picking med vision, skrue-, lime- og loddeløsninger. Kun fantasien sætter grænserne for operationer, som robotten kan indgå i.
Messen løber over 3 dage, hvor vi er at finde på stand B-2524. Vi glæder os til at møde dig og tager gerne en snak med dig om, hvordan netop du kan få glæde af implementering af robotter i din virksomhed.
